Frygtens regime
20. jan 2010 14:38, CVA
Vi skal sørge for ikke at stigmatisere ham, men integrere ham.
Hvis man var naiv nok, kunne man tro, at det ovenstående udsagn f.eks. drejede sig ”den muslimske mand”. Det gør det dog ikke, næsten tværtimod; for kort tid siden forsvarede Anne Baastrup fra SF nemlig Kurt Westergaard således i P1 Debat.
Den franske filosof Alain Badious tese om, at venstrefløjen i disse år opererer efter ”frygten for frygten”, synes mere og mere rimelig. Eftersom venstrefløjen er bange for (og bange for at miste) alle de vælgere, som (efter sigende) er bange for muslimer, fremmede og andre marginale grupper, så indretter den sig totalt efter dette mantra. At den frygter frygten, kan ses ved, at den desperat prøver at overbyde de højreorienterede partier (især Dansk Folkeparti), når det kommer til udlændingedebatten.
I sagen om Kurt Westergaard synes frygten for frygten dog at antage en ny dimension. Kurt Westergaard kan siges at være selve inkarnationen af frygten (den almindelige mands frygt ophøjet til princip) – hvis nogen skulle have glemt det, var det jo ham, der tegnede profeten Muhammed med en bombe i turbanen. På den måde kan man ganske enkelt kalde ham Frygten. Som dette fuldstændige princip for Frygten er det klart, at Westergaard bliver et uønsket element; både blandt dem, som er frontalt ideologisk uenige med ham (fundamentalister), og blandt dem, der af personlige, sikkerhedsmæssige eller måske helt andre ideologiske grunde ikke vil have med ham at gøre (f.eks. auktionshuset Lauritz.com). Disse sidste kan siges at udvise ”frygten for Frygten” (en mere positiv variant af denne frygt kunne simpelthen bestå i ”udstødelsen af Frygten”).
Helt omvendt af deres støtte til ”frygten for frygten” går venstrefløjen (i skikkelse af Anne Baastrup og Villy Søvndal) nu imod ”frygten for Frygten”. I virkeligheden er det vel ganske logisk: Hvis man frygter den almindelige mands frygt for muslimer og har indrettet sit politiske program efter det, så dur det ikke, at selve grundideen bag dette program, nemlig den almindelige mands frygt ophøjet til princippet Frygten, frygtes eller udstødes.
Det er således intet mindre end Frygten, der er tale om, når Anne Baastrup siger:
Vi skal sørge for ikke at stigmatisere ham, men integrere ham.
Og således går den danske venstrefløj nu direkte ind på Frygtens regime.
