Seriøs politisk teori
5. mar 2009 00:21, CVA
2 gange er centeret blevet opfordret til at forholde sig til ”Seriøs politisk teori” i kommentarsektionen til en tidligere analyse . Egentlig mener denne analytiker, at Aqua-Lene gav det perfekte svar ”'Seriøs' politisk analyse er vel altid allerede befængt at kapitallogikken?” Svaret er perfekt ikke så meget på grund af sit indhold. Det må vel nærmest kendetegnes som en temmelig hurtig, ikke nødvendigvis særligt velovervejet afvisende gestus. Svaret er perfekt netop fordi det ikke giver andet end en sådan hurtig og henkastet gestus – se eksempelvis hvorledes Lene ikke engang har gidet læse korrektur og skriver ”at” i stedet for ”af”. Denne hastige afvisning indeholder netop det, der bør være essensen i centerets forhold til ”Seriøs politisk teori”.
Hvorledes forholder I jer til seriøs politisk teori? Med foragt, hvis vi virkelig strenger os an, ellers med ligegyldighed.
Derimellem må det svæve så længe seriøs politisk teori hænger fast i spørgsmålet, om hvorledes vi kan legitimere det, der allerede findes. Dette bør ikke forstås på den måde, at vi synes der er noget som helst galt med børnehaver, velfærdsstater, offentlige transportmidler etc. (selv politi er sgu egentlig meget rart at have en gang imellem). Nej foragten/ligegyldigheden retter sig ikke mod samfundet og dets orden. Den retter sig først og fremmest imod den form for tænkning, der tror det er en vigtig opgave at levere et eller andet politisk teoretisk fundament for denne orden. Som om ordenen af sig kunne bryde sammen hvert øjeblik det skulle være, hvis ikke der var nogle dygtige politiske teoretikere, der sad og tænkte den hele tiden. En sådan form for tænkning er allerhøjst foragtelig - som regel vil den bare være ligegyldig. Det som positivitetens bannerførerere (I den ene af de opfordrende kommentarer blev Stjernfeldt og Thomsen nævnt) ikke har forstået er, at positiviteten ikke har brug for noget banner. Virkeligheden virker helt af sig selv. Det, der derimod altid må være opgaven for en (forhåbentlig useriøs) politisk tænkning, er at forsøge at åbne op og gøre det muligt at tænke noget nyt, gøre det muligt i det mindste at tænke virkeligheden på en ny måde. Vi prøver med andre ord at levere så mange spark til tænkningens nosser som muligt, for at se om ikke den kunne flytte sig en smule.
Med hensyn til Deleuze's Bartleby, så er denne læsning blevet udfordret ganske mange gange efterhånden. Og heldigvis da. Så god er den heller ikke. Manden ender med at hylde pragmatismen. Ikke at der pr. definition er noget galt med det, men det hører i hvert fald ikke hjemme på CVA. Alene som følge af navnet skulle det være klart at Center for Vild Analyse er antipragmatisme par exellence. Så foretrækker denne analytiker Alenka Zupancics udlægning. Ifølge Zupancic spejler Bartlebys formel ”I prefer not to” Mallarmés: Rien n’aura eu lieu que le lieu (intet vil have fundet sted ud over stedet). Hvad er det, der finder sted, når Bartleby siger ”I prefer not to”? Intet som helst, og dog synes det at være således, at der sker et eller andet. Det, der finder sted, er stedet selv (”stedets stedhed”), det sted, som ikke henvist til at være sted for noget som helst – ikke stedet til at kopiere juridiske dokumenter, ikke stedet til at gå ud med posten, ikke stedet til at gå i børnehave eller til at leve i et ordnet velfærdssamfund. Hvad er dette sted som ikke er noget egentligt sted? Denne analytikers påstand vil være at det er tænkningens sted. Det sted, fra hvilket andre steder kan ses et lys, som er en smule anderledes, end det de normalt bliver set i, når det en sjælden gang finder sted. Det er dette sted Bartleby prøver at finde. I denne analytikers forståelse er det det samme CVA prøver.
5. mar 2009 10:07
Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.
5. mar 2009 11:26
@Gud: Prøv.
5. mar 2009 16:13
jeg burde bringe ovenstående som min egen blogs meget lange motto! I øvrigt mener jeg, at i der har formuleret forskellen på den perverse og hysterikeren.
5. mar 2009 17:45
Typisk gud...
5. mar 2009 20:07
Ovensående svar på kritik er totalt forfejlet, eftersom det ikke svarer på den indvending, der er rejst:
I svaret defineres ’seriøs politisk teori’ ved at hænge ”fast i spørgsmålet, om hvorledes vi kan legitimere det, der allerede findes”. Men Aksel, som stillede spørgsmålet og den kritik, jeg tager udgangspunkt i, pointerer jo (og dette tilslutter jeg mig), at han savner en positiv retfærdiggørelse, der netop *adskiller sig* fra ”kapitalismen, vækst-vanvid, kapitalophobning og deslige…”. Vi har altså på ingen måde at gøre med en efterlysning af en legitimering af det bestående eller et fundament for dette. Positivisme er rigtig nok en hypostasering af ’det givne’ og dermed ofte legitimering af det bestående. Men det er jo på ingen måde positivisme, der er advokeret for.
I stedet for at svare på kritikken stilles altså en karikatur op af indvendingen.
Og i stedet prises ’åbning’ tænkningen. Hvad er problemet hermed?
Problemet er, at dette ’sted’, som åbningen åbner for, i udgangspunktet er arbitrært. Hvis ’åbning’ af tænkningen er succes-kriteriet, kan man ende hvor som helst. Man kan forfalde til en moralsk blindhed, som Zizek ville formulere det – hvis ikke en art formel (dvs. vagt formuleret og i udgangspunktet ikke-indholdsbestemt) universalisme vedkendes. Jeg smider gerne det gode gamle forhadte ad absurdum-nazikort: Hitler og co. rykkede om nogen ved tænkningen. Eller man kan ende i noget så banalt som en ”forurettet nej-alder attitude”, som Aksel formulerede det. Spørgsmålet er, om ikke denne attitude *netop* er den, der definerer den konforme tænkning i dag – både intellektuelt, i den offentlige debat og i dagligstuerne. Om ikke denne pointe er med til at reproducere den ’anything goes’ –attitude, som den bestående samfundsorden også lever af. Den immuniseres for kritik, da kritikken har afskåret sig fra kravet om sandhed fra starten. Og den reproducerer en tænkning, der forbliver i sin egen verden og netop *ikke* formår at indoptage fremmedhed.
Det er da heldigvis ikke *altid* det, der er tilfældet på CVA – ofte opereres der implicit med positive regulative idealer såsom emancipation og social solidaritet. Men det er vel heller ikke urimeligt at få disse – og deres begrundelse og dermed legitimitet – eksplicitteret?
Jeg skal være den første til at påstå, at CVA af og til rammer plet, og at der er masser at hente på jeres side. Men tag nu kritik seriøst frem for den stråmandsargumenterende afvisning (skriver jeg i frygt for at blive mødt med et skuldertræk)
MVH
5. mar 2009 21:56
@Søren E.: Som læser af analysen ser jeg den ikke så meget som en stråmandsafvisning af Aksels indvending, men snarere som en slags varedeklaration. Det virker nogle gange som om, og det har vist nok været oppe før, at denne blog afkræves en form for politisk stillingtagen, hvor den også giver sig selv noget at stå på. En "seriøs politisk teori" af en slags. Det, der er galt med denne protest, er, at den ikke acceptererer det, CVA er. CVA skal analysere, ikke deklamere. Dine og Aksels indvendinger er for så vidt klare og forståelige, men spørgsmålet er, om det er CVA, der skal svare på dem? Hvad nu hvis man kan oprette et sted, hvor man ikke skal legitimere noget-som-helst? Hvor man kun skal analysere og forsøge at forstå, hvad der foregår omkring os?
Af og til tænker jeg, at det i stigende grad er som om, alle stiller krav til hinanden om at opføre sig som politiske partier. Som om, man kan stille det samme spørgsmål til alle agenter i samfundet, ad nauseam, som man i årevis stillede til SF, indtil de blev "ansvarlige": Jamen, hvad ville I gøre, hvis I selv fik magten.
CVA vil ikke have magten!
6. mar 2009 16:41
@Ferhat: Du har fuldstændig ret CVA vil ikke have magten. Men det pointen som jeg ser det, i Søren E efterspørger er ikke at vi skal komme med et positivt bud, men at kritikken ikke bare skal være kritik fordi vi kan. CVA vil jo kritik, men ikke en os mod dem kritik. Og selvom kritikken ikke skal ha et ståsted kan det jo godt bevæge sig et sted hen.
6. mar 2009 16:57
@Snegl: Jo, måske har du (og Søren E og Aksel) en pointe. Men jeg tror netop ikke, at jeg er enig i, at "åbningen" kan rette sig alle mulige steder hen, som Søren E skriver. Hitler skabte ikke en åbning, men en lukning. Hvis der havde været et CVA dengang, var han blevet analyseret sønder og sammen (med mindre selvfølgelig drab eller intimidering havde forhindret det). Det samme gælder selvfølgelig Stalin. Og Villy Søvndal.
Måske er CVAs eneste seriøse ("positive") politiske gestus: "Universalisme!" Eller højst "Kommunisme!" Og CVAs arbejde: At afsløre det, hver gang vi (allesammen) fejler i ambitionen om at leve op til denne gestus. Eller måske at vise, hvordan vi pludselig lever op til den, hvor vi mindst ventede det.
6. mar 2009 18:09
Jeg ser lidt anderledes på det. Som jeg ser det kan enhver idiot sgu komme med praktiske forslag til, hvordan ting skal være anderledes. Lad os tage et eksempel: Uddannelse.
Et par umiddelbare krav ang. folkeskolen:
- færre elever i klasserne
- bedre hånd om 'svage børn'.
osv.
Det næste spørgsmål er naturligvis: "hvordan vil du gøre det?"
Indvendingen synes her faktisk at bestå af to indvendinger:
(1) Den ene siger: "for at kunne gøre det her, bliver du nødt til at være politiker - dvs. du skal vide noget om politiske processer, økonomi, mv."
Hertil svarer jeg: hvis det bare er et spørgsmål om administration, så behøver jeg jo ikke selv at tage del i implementeringsprocessen. Det har jeg (som demokratisk borger) embedsmænd (dvs. politikere) til.
(2) Den anden indvending lyder:
"Hvordan vil du få dette forslag igennem (når du ved, at der findes en hel række andre partier, som ikke går ind for det her men har helt andre holdninger). Politik er det muliges kunst, og enhver beslutning indebærer et kompromis."
Hertil kan jeg svare på to måder:
Enten ved at acceptere problemet. Eller ved ikke at acceptere problemet.
Hvis jeg ikke accepterer problemet, så er min eneste mulighed at begive mig ud i kritisk tænkning. Det kan gøres på flere måder. CVAs måde er en af dem.
6. mar 2009 18:15
En hurtigt henkastet og derfor perfekt gestus:
Det er en ommer CVA!!!
7. mar 2009 11:30
Encore!
7. mar 2009 11:44
@ Sebastian og den uvidende lærers lærer i skøn forening:
Netop!
31. aug 2009 21:28
Politisk teori. It so tedious a subject that one would have to talk seriously about it.