Program for Bloggen
12. sep 2008 14:10, CVA
Hvad er psykoanalyse?
En psykoanalyse består af to personer: en analytiker og en analysand. Analysanden tropper op med sine problemer, og analytikeren hjælper til med at løse dem.
En psykoanalyse reguleres efter to principper: analysanden bestræber sig på at analysere frit, mens analytikeren bestræber sig på at lytte med ”jævntsvævende opmærksomhed”, dvs. uden fordomme.
En psykoanalyse består af cirka fire elementer: analysandens selvundersøgende tale, overføringen af personlige relationer mellem analytiker og analysand, analytikerens fortolkning og endelig analysandens traversering af fantasien gennem den forandrende Handling.
Psykoanalysen blev opfundet af Sigmund Freud og videreudviklet som ”filosofisk informeret” teori af Jacques Lacan.
Hvad er vild (psyko)analyse?
Laplanche og Pontalis karakteriserer i deres autoritative værk The language of psychoanalysis den vilde analyse som følger:
”Broadly understood, this expression refers to the procedure of amateur or inexperienced ’analysts’ who attempt to interpret symptoms, dreams, utterances, actions, etc., on the basis of psycho-analytic notions which they have as often as not misunderstood. In a more technical sense, an interpretation is deemed ’wild’ if a specific analytic situation is misapprehended in its current dynamics and its particularity – and especially if the repressed content is simply imparted to the patient with no heed paid to the resistances and to the transference.” (Laplanche & Pontalis 1985, 480)
Hvad er Center for Vild Analyse?
Center for Vild Analyse er et mangesidet organ (en tænketank, et debatforum, et analysebureau, en bevægelse, et forlag, mm.) - for øjeblikket mest kendetegnet ved en excessiv, kreativ og progressiv blog-virksomhed. Center for Vild Analyse bedriver vild analyse fra et lacaniansk, marxistisk standpunkt og tager ovenstående citat som sit regulative ideal/normative princip. Lad os dog nuancere dette udsagn en smule:
Lacan, der er kendt som en af de vigtigste udviklere af Freuds teori, var ikke så meget imod den vilde analyse, som han var imod dens effekt på patienten: suggestion. Suggestion er, når en analytiker forsøger at forme patienten(s jeg) i sit eget (jegs) billede – og det er essentielt hvad enhver psykoterapeut, karrierecoach, livsstils-supervisor, skrankepave, osv. gør, for så vidt som deres besked til patienten altid er grundlæggende den samme: ”Se – du kan blive ligesom mig, din behandler!”
Den eneste mulighed for at undgå suggestion er ifølge Lacan ved at undgå at patienten spejler sig i analytikerens person. Derfor reguleres psykoanalysen ud fra de to principper om hhv. fri association og jævntsvævende opmærksomhed. På en blog, der ønsker at analysere samfundet som sådan, må det nødvendigvis tage en anden form.
Derfor arbejder CVA-bloggen aldrig med en afsender på sine indlæg: hellere end at tvinge (suggerere) patienten til at konfrontere og identificere sig med et indlægs forfatter, forsøger de ”vilde” analyser at konfrontere patienten med sine egne forestillinger og (måske ukendte) autoriteter. Den vilde analytiker påstår – ifølge Freud og Lacan – at vide, hvad der foregår inde i hovedet på folk; bloggens indlæg påstår også at vide dette, men de påstår til gengæld ikke, at der findes en person bagved teksten som skulle vide, hvad der foregår inde i hovedet på læseren. ”Forfatteren er død!” som Roland Barthes sagde – og spørgsmålet er nu, hvordan vi vil forvalte denne opdagelse.
Enhver association, enhver fortolkning, ethvert indlæg på bloggen, giver således afkald på at understøttes af den autoritet, som en given læser kunne tilskrive forfatteren (i læserens forestilling om, at det sagtes mening kan henvises til en stor Anden en alvidende forfatter, teoretiker, guru, mv.). Den store Anden eksisterer ikke, men fungerer alligevel – derfor reguleres bloggen af et navneforbud: For at den store Andens skikkelse kan forblive så flydende og diffus som muligt.
I CVAs åbningstale august 2006 sammenlignede direktøren CVA med tidligere skikkelser fra den vestlige kulturkanon: Blake, Nietzsche, Dali, iek. Intentionen var at indskrive Centeret i en lidt ukendt tradition for ’overdrivelsens etik’. Alle regler kan misbruges, og dette er, hvis vi tør formulere grundtanken i denne tradition, den eneste måde effektivt at ødelægge et givent spil på. Overtrædelse af regler bliver straffet – men overdrivelse af reglerne, kan ingen lovhåndhæver modstå.
Imidlertid kan den hovedløse insisteren, som kendetegner den overdrivende, forekomme komisk på tilskuere. Det er en risiko vi må være villige til at løbe. (Engang grinede man også højt af personen Mogens Glistrup – idag er alle racistiske liberalister). Latter er en forsvarsreaktion mod det uomgængelige.
FAQta
CVA har eksisteret siden åbningsreceptionen den 4. august 2006. Det har ti medarbejdere, som tænker, taler, skriver og handler fra en base i fransk filosofi. Flere af centerets medarbejdere har hidtil befundet sig til venstre for midten i dansk politik – en dikotomisk defineret position, de imidlertid søger at bringe til sit naturlige dialektiske sammenbrud så hurtigt som muligt. CVA har optrådt i landsdækkende danske medier ved et par lejligheder og har desuden deltaget ved forskellige officielle begivenheder. Et par bogudgivelser er på trapperne.
Centeret kan kontaktes på: cva@centerforvildanalyse.dk
