Let them know it's Christmas time!
13. jan 2008 03:13, CVA
Sjovt som kolonialismen stikker sit hovede frem overalt. Capac havde idag en nostalgisk henvisning til Nannas gamle pop-velgørenheds-schlager "Afrika", som ganske rigtigt er en hyggelig sang, ikke mindst pga. gensynet med de gamle pop-ikoner - tænk at Steffen Brandt har været så ung!
Alligevel skurrer sangen. Den fede 80er-selvgodhed, den patetiske lyrik og det mærkværdige "Det LAND, som alle børn kender," som hele tiden gentages. (Hvad fanden er det for et land, I synger om?!) Stemningen og lyrikken understøtter Capacs generelle modvilje mod velgørenhedspop: "Capac har aldrig haft det godt med velgørenhedspop. Altså det fænomen, at musikere stillede musikken i en eller anden sags tjeneste. Musik skal tale for sig selv."
Og denne analytiker deler den generelle modvilje mod genren. Samtidig kom jeg nu relativt naturligt ved gensynet til at tænke på den oprindelige juleørehænger fra Geldofs slæng: "Do They Know It Is Christmas?", der formentlig er blevet spillet et par millioner gange i radioerne i den frie verden her for et par uger siden. And then it hit me. Ligesom Nannas sang er også denne melodisk godt skruet sammen og fuld af feel good tilbagelænet velgørenhed. Man kan næsten skære humanismen ud af luften. Og igen er lyrikken bemærkelsesværdig - og ikke på grund af dens imperativiske opfordring til næstekærlighed. Faktisk er det jo allerede en temmelig idiotisk titel, når man tænker en smule over det: Ved de overhovedet at det er jul? Hvem? Alle dem, der har det svært rundt omkring i verden? Nej - måske ved mange af dem faktisk ikke, at det er jul! Måske er de buddhister, shamanister, aztekere, muslimer, hinduer eller ateistiske kommunister. Måske tror de på ingenting eller alting, på kosmos eller mennesket eller på naturens vilje. Måske ved "de" ikke at det er jul, og måske - formentlig - er de også bedst hjulpet foruden!
Det mange gange gentagede refræn til sidst i sangen får dermed pludselig en ny betydning: "Let them know it's Christmas time!" Er det ikke netop det, vestlige missionærer har gjort i århundreder? Nu skal de få julen at føle! De vilde skal civiliseres. I gamle dage var det Bogens ord, der skulle bibringes de uindviede - i dag er det muligvis good governance og anti-terrorlove. Opdrages skal de i hvert fald. Man kan næsten høre George Bush sende sine tropper afsted til Irak: "Let them know it's Christmas!"
13. jan 2008 14:57
Hmm jeg læser den lidt anderledes, om end ikke synderligt mere positivt.
Teksten opererer med en modsætning mellem vores jul og deres tilværelse. Hvor vores jul tilnærmelsesvist repræsenterer himlen så repræsenterer deres tilværelse helvede. Det er en verden af "dread and fear" uden andet vand end "the bitter sting og tears". og de befinder sig "underneath that burning sun".
Samtidig lader det til, at det netop er Gud, der har sendt os til himmels og dem til helvede. I hvert fald skylder vi ifølge teksten ham tak (Thank God it's them and not you") og det er også netop den kristne fest som tillader os at lukke lyset ind og "banish shade" mens juleklokkerne for afrikanerne er "chimes of doom".
Når vi derfor skal lade dem vide, at det er juletid, så er det en demonstration og påmindelse af den gudsbestemte orden. De er dømt til helvede og vi til (i det mindste omkring juletid) til himlen.
I modsætning til ovenstående kolonialismelæsning, så mener jeg altså ikke at der er tale om, at de skal reddes og gøres lig os. Men at de netop i deres forskellighed skal fungere som en påmindelse til os om, at vi er udvalgte, frelste. Og derigennem en påmindelse til dem om at de er fordømte. Derfor skal vi også "raise a glass for everyone / underneath that burning sun". Hvad var vi uden dem til at minde os om det.
Een gang om året kan de så få lov til at smage smulerne fra himmeriges bord, fordi det netop for os illustrerer at vi er lukket ind gennem Skt. Peters port, og de ikke er. Resten af tiden kan de sejle deres egen sø.
13. jan 2008 19:24
Tak for kommentaren. Det giver god mening, må jeg indrømme. (Og jeg mener virkelig indrømme - med skam på "vores" vegne.)
En af mine venner, der arbejdede i et ulandsprojekt en overgang, sagde altid: "Jeg har mere brug for dem, end de har for mig." Din fortolkning af sangen her uddyber vist, hvad han mente...
13. jan 2008 23:57
Jeg synes begge fortolkninger fint supplerer sangens overside med en temmelig unheimlich underside. (Det ubevidste kan sagtens rumme flere, også indbyrdes modstridende, fortolkninger).
Lænkehunden blev heller ikke taget ind i stuen, selvom den fik dobbelt sul.
14. jan 2008 00:32
Jeg mener forskellen i læsningerne er funderet i optikken.
Jeg fokuserer på den hvad for et symbol Christmas udgør i sangen, og hvordan spørgsmålet "Do they know it's Christmas time" og imperativet "Let them know..." så kan forstås som en fastholdelse af binaritet.
Analytikeren vælger en bogstavelig tolkning af spørgsmålet og imperativet og ser så på hvorledes det kan illustrere en kolonial tænkning: "Kender de overhovedet til vores måde at gøre tingene på. Det må de da hellere lære."
Begge læsninger er interessante, selvom jeg mener min er mere funderet i teksten.
I fællesskab synes jeg de to læsninger åbner op for en interessant vinkel på hele kolonialismetænkningen. Nemlig at indførelsen af vores way of life osv., udover overgrebet på andres måde at være på for derigennem at gøre dem lig os selv, reelt blot skaber et skin af lighed med et nyt camoufleret magtforhold: Når alt kommer til alt var det vel den hvide mand som reddede Onkel Tom! Han lever i kraft af vores nåde.