For at opsummere...

På det seneste lydbånd fra Osama bin Laden, hvis autencitet som altid er omstridt, finder man følgende struktur:

1. Først hilses "de intelligente mennesker i den europæiske union" og fred ønskes til alle, der følger den hellige vej.

2. Dernæst følger en kritisk gennemgang af karikaturkrisen, der ses som et led i den generelle krigsførsel mellem den vestlige og den islamiske verden. Bin Laden anser tegningernes offentliggørelse (og genoptryk må man formode) for at være en helt uantagelig og usædvanlig forbrydelse: "Der har altid været fjendskab mellem mennesker, men de intelligente nationer har til alle tider været meget opmærksomme på at overholde etiketter for disput og kampens moral." Dvs. selvom man er modstandere og måske endda i krig, er der en grænse for hvor nedrig man kan tillade sig at være. Med karikaturerne af Muhammed er denne grænse overtrådt ved en helt unødvendig og aggressiv forhånelse. Kvinder og børn dør i krig, sådan må det være, men man behøver ikke samtidig føje spot til skade.

3. Så følger en slags konsistens-argument: "Der er ingen grund til at forsøge at undskylde sig med den hellighed I tilskriver ytringsfriheden og jeres love og det, at I ikke ønsker at ændre dem. Hvis det var tilfældet, hvordan kan amerikanske soldater så være undtaget fra loven på jeres egen jord? Og på hvilket grundlag undertrykker I dem, der sår tvivl om statistikkerne vedrørende en historisk begivenhed?" Ræsonnementet er altså, at der er tale om hykleri, når hån mod profeten forsvares ved at henvise til vore mest grundlæggende frihedsrettigheder, samtidig med at krigen mod terror retfærdiggør allehånde overtrædelser og indskrænkninger af de selvsamme friheder og de "tvivlende" (dvs. de historiske revisionister, Holocaust-benægterne) idømmes fængselsstraffe for blot at ytre deres tvivl.

4. Endelig henvises til den britiske våbenhandel med Saudi-Arabien og det hævdes at "Riyadhs ukronede konge" kunne stoppe tegninge-skandalen, hvis han ville. Tilsyneladende henvises hermed til Tony Blair, der i dag er fredsmægler for EU og FN. Det mere end antydes, at Al-Yamamah-handelen, der er blevet beskrevet som "Storbritanniens største salg af noget nogensinde til nogen" var gennemsyret af korruption, og at sagen viser, at der er ting, vi sætter højere end vore højt besungne frihedsrettigheder (nemlig penge og olie).

Det er umiddelbart efter denne lektion i politisk økonomi, at Bin Laden kommer med de bevingede ord:

For at opsummere, så er de af menneskenes love, der er uforenelige med Gud den Almægtiges, ingenting og tomme; de er ikke hellige og de betyder intet for os. 

Man kommer uundgåeligt til at tænke på La Fontaines fabel, der for nylig blev genfortalt på Aarhus Universitet: Et får, en ged, en ko og en løve havde fanget en hjort og skulle dele rovet. Løven delte den op i fire stykker og argumenterede for, at den selv skulle have det første, fordi den var løve. Det andet stykke skulle den også have, fordi den var den stærkeste; det tredje fordi den var den tapreste - og hvis nogen rørte det fjerde, fik de bank!

Bin Ladens strategi er den samme: Det første stykke går til de fredelige og retsindede ("fordi jeg er løve/muslim"); det andet til dem, der overholder civilisationens historiske principper, inklusiv anstændig krigsførelse; det tredje til dem, der ikke lyver og modsiger sig selv - og hvis nogen rører det fjerde vil de brænde i helvede!

Som fortolkeren af fablen for nylig gjorde opmærksom på, stammer vægten bag de tre første argumenter fra den underliggende trussel, der kommer til udtryk i det fjerde. Det fjerde argument er en slags mester-signifiant, som egentlig helst ikke skal komme til udtryk, fordi den afslører den rå magt, som resten er funderet i. Det giver retrospektivt en tydelig mening til de foregående udsagn, men viser dermed også indirekte, at de muligvis ikke ville være så stærke, hvis de blev efterprøvet. Ligesom når et barn ikke må få slik i supermarkedet: "Fordi det er usundt; fordi vi ikke har tid; fordi det koster penge - FORDI JEG SIGER DET!" Når man griber til den fjerde vej, afsløres usikkerheden og angribeligheden bag de tre første.

Bin Laden "springer til konklusionen" eller opsummeringen - dvs. han kommer med argumenter for at bekæmpe den amerikanske besættelse af Afghanistan og Irak, antyder en relativt meningsfuld kritik af den vestlige kapitalo-parlamentarismes hykleri og henviser til hvordan den saudiske regering er korrupt og undertrykkende, men grunden under det hele er den sidste præmis: "To cut a long story short - hvis det modstrider Koranen, skal det bekæmpes."

Det er denne struktur der beviser Bin Ladens impotens.