Dig og mig
11. jan 2010 14:10, CVA
Det er en almindelig retorisk figur at henvise til enheden "dig og mig", når man i en samtale diskuterer et eller andet alment eller et bestemt andet menneske. Når det kommer til stykket, kunne man f.eks. sige hvis man vil understrege at vi ikke bare skal fordømme andre mennesker på forhånd, er Pia Kjærsgaard et menneske lige som dig og mig - med følelser og bekymringer og også et potentiale for indlevelse, refleksion og forandring.
I første del af Mikael Bertelsens radiodokumentar om livet i et dansk fængsel opstod på et tidspunkt en bemærkelsesværdig brug af dette udtryk. En fange, som Bertelsen talte med, ville forklare, at der ikke var nogen særlig grund til at være bange for ham, hvilket Bertelsen ellers havde antydet at han nok ville være: "Det er jo sådan en som dig, jeg er bange for at møde i byen kl. 2 om natten." Ganske vist indrømmede fangen at have et lidt hidsigt temperament, men det kom næsten kun til udtryk i slagsmål, hvor det var svært at styre det - og slet ikke i f.eks. tilfældige overfald. Når det kommer stykket, hed det, "føler jeg, at jeg er lige så almindelig som dig og mig."
Denne fortalelse rummer en fin lille indsigt. "Dig og mig" er den imaginære enhed, hvor konflikten er ophævet. Når vi taler med et andet menneske, ansigt til ansigt, kan vi blive enige om det meste. Vi adskiller os fra "de andre" udenfor, de fraværende, idet vi f.eks. siger at "det går jo ud over sådan nogen som dig og mig", eller vi solidariserer os med andre ved som sagt at fremhæve deres lighed med "dig og mig". I begge tilfælde er dig og mig et stabilt referencepunkt. Vi ved nok, hvordan vi er. Dig og mig er en imaginær enhed af stabil identitet, der ser bort fra alt det, der modstrider den. Fortalelsen viste, at den trygge, indforståede tone i Bertelsens program balancerede på grænsen. Den lang-somme, tøvende interviewer søger som regel at være relativt direkte og fortrolig, og ofte lykkes det med fine resultater. Men her var fortroligheden alligevel for kunstig: Afstanden mellem den fulde slagsbror i gaderne og så den ene halvdel af interviewets "dig-og-mig" kunne ikke overvindes og viste sig som symptom. Dermed viste interviewet imidlertid også på en omvendt måde noget, der netop sjældent kommer frem: At de fleste fortrolige, hverdagslige møder mellem dig og mig tager os som en uproblematisk enhed, der står i et automatisk modsætningsforhold til alle de andre. I det Bertelsens samtalepartner følte sig "lige så almindelig som dig og mig" viste han samtidig, at han selv var del af "de andre". Måske ville han også være bange for at møde sig selv... Således viste netop denne fortalelse (bedre end den venlige og fortrolige tone i almindelighed) det, der synes at være programmets hensigt: Det problematiske i den automatiske opfattelse af forholdet mellem dem i fængslet og os udenfor. Det kunne også være sket for dig og mig.
Når CVA siger, at vi vil hellere vil tage afstand fra os selv end fra alle mulige andre, skal det forstås på netop denne måde: Vi føler os lige så almindelige som dig og mig, men undrer os hele tiden over, hvordan vi reagerer og agerer, når vi ikke er her og taler hyggeligt sammen, ansigt til ansigt.
12. jan 2010 17:47
CVA Classic! Smukt.