Den anden optælling
26. mar 2009 12:02, CVA
I disse dage diskuterer man i Frankrig, om det skal være lovligt at lave optællinger af etniske minoriteter (officielt med det formål at kunne lave positiv særbehandling). Sådanne optællinger laver man allerede i USA og i England, men særligt i Frankrig synes sagen at være prekær. Republikken Frankrig er netop grundlagt på principper om ”frihed, lighed og broderskab”, hvilket strider mod de mere administrative teknologier, som kendetegner optællinger og fortolkningen af dem. Venstrefløjen kan oven i denne kritik lægge, at Sarkozy (som har fremsat forslaget) vandt sin første berømmelse ved at kalde minoriteter fra forstæderne for ”rakkerpak”. Der er ikke meget, der tyder på, at forslaget reelt skal bruges til at løse de store konflikter (hvad enten de overhovedet er etniske eller snarere handler om klasseforskelle), der præger Frankrig i disse år.
Alain Badiou, en af Sarkozys argeste modstandere, fremsætter i sit hovedværk Væren og begivenheden netop teorien om ”den første optælling” og ”den anden optælling”. Ifølge Badiou er den første optælling en operation, som skaber et samfund (eller som overhovedet giver os mulighed for at opfatte en samling individer som et samfund). Vi tæller simpelthen, hvem der er til stede inden for et lands grænser. Peter, Poul, Mohammed, Pia, Abraham, Lisa osv. Den anden optælling er nu en statslig operation. Staten grupperer de forskellige individer i sit partipolitiske repræsentationsapparat. Peter og Poul stemmer på ét parti, Pia og Mohammed stemmer på et andet parti osv. Staten giver også individerne mulighed for at gruppere sig og komme til orde på andre måder, fx i foreningslivet, til demonstrationer osv. Man kan derfor sige, at staten langt hen ad vejen sikrer kollektivernes muligheder. Kendetegnende for disse muligheder er selvfølgelig, at det sidste ende er selve den statslige indretning af et samfund (med grundlov osv.), der overhovedet gør nogle partier, foreninger og demonstrationer lovlige, andre ulovlige.
Endnu vigtigere i denne sammenhæng er dog følgende: Staten beskæftiger sig også med de kollektiver, der tilfældigvis besidder de samme karakteristika. Fx kan den lovgive på ”rygernes” vegne og sige, at der ikke mere må ryges på barer. Fx kan den, som det sker i USA og England, lovgive på etniske gruppers vegne. Den kan altså potentielt jonglere med etniske gruppers repræsentation i forskellige institutioner og embeder og på denne måde holde en større (immigrations)politisk bevægelse i ave (Sarkozy lancerede under sit formandskab for EU en særlig immigrationspagt, der skal styrke EU’s grænser betydeligt). Staten giver på denne måde ikke blot kollektiverne muligheder, den holder også ganske effektivt styr på dem.
Ser vi altså i disse år en svækkelse af de europæiske stater? Noget tyder på det modsatte.
26. mar 2009 12:55
Fra dr.dk:
"Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy piller nu ved et af landets største tabuer og har foreslået at man gør det lovligt at tælle etniske minoriteter. Det svarer til at sætte jødestjerner på folk og skaber splittelse på tværs af raceskel lyder nogle af argumenterne i debatten."
Sætningen 'Splittelse på tværs af raceskel' må være en fejl.
For Badiou er problemet vel egentlig ikke den egentlige optælling, som her gør sig gældende? Er den ikke bare en ærlig måde at udtrykke den optælling, som allerede er forudsat i situationen?
Problemet opstår vel først, når optællingen viser sig utilstrækkelig, fordi den ikke kan rumme mangefoldene, hvorved noget automatisk ikke er talt med. Kunne denne 'optælling' i ordets generelle forstand ikke netop bruges af venstrefløjen til at vise denne ekskluderende mekanisme, hvormed der måske NETOP kunne blive tale om en politisk bevægelse, såfremt Rancières mantra om politik som det der udspiller sig på baggrund af en fejl gør sig gældende.
Hvis fejlen er 'synlig', synes det da mere plausibelt, at den politiske talehandling har grobund for en effekt...
26. mar 2009 13:13
@JH: "Splittelse på tværs af raceskel", hehe, godt set. Det må analyseres.
Til det andet: Jeg bruger her en del af Badious teori, som ikke er så kendt, nemlig teorien om, hvad det er "staten" gør. Statens styrke er uendeligt meget større, end samfundets styrke, siger Badiou - fordi den ikke blot tæller individer, men grupperinger (og der vil altid være flere grupperinger end indiveder). Staten holder styr på grupperne.
Du har ret i, at Badiou nu mener, at oprøret må komme fra en gruppe, som slet ikke er talt med. Heri består også Rancières ide om "en del uden del". I denne analyse prøver jeg imidlertid at vriste nogle pointer omkring "staten" (som operation) ud af Badious teori.
Måske kan venstefløjen netop bruge optællingen. Måske. Men til hvad? En progressiv venstrefløj burde netop forskyde problemet om integration (optællingen af dem, som allerede er her) til problemet om immigration (optællingen af dem, som kommer hertil).
26. mar 2009 13:40
Ville en sådan forskydning ikke bare være at omgå det problem som består i optællingen af dem som allerede er her? Problemet er vel netop, at der er nogen som netop allerede er her, måske endda i streng forstand er talt med, men alligevel ikke er her, da de hverken repræsenteres og tænkes som mulige politiske subjekter. Sarkozys afvisning af optøjerne i Paris' forstæder f.eks.
Jeg tænker, at en optælling, som er 'ærlig' automatisk må opstille en række præmisser. Hvis den virkelig vil tælle de etniske delmængder må den strengt taget definere, hvad etnicitet er. Denne definition må nødvendigvis rejse en række spørgsmål a la 'hvor meget 'ikke fransk' skal man være før man er etnisk'. Skellet er åbenlyst problematisk. Det vil her være muligt at demonstrere, at manøvren i bedste fald er arbitrær og i værste fald er racistisk og kunne en sådan debat, som ville synliggøre nogle af de 'fejl' som politikernes forestilling om tilhør afføder, i det protest-villige frankrig ikke netop tænkes at kunne give anledning til demonstrationer og en politisk uoverensstemmelse om, hvem franskmanden er og hvad der tilhører?
Men måske er det en naiv strukturel forestilling, at kontingensens synlighed i fejltællingen gør det politiske argument stærkere...
26. mar 2009 14:10
Måske skal følgende lige slås fast: Staten kan ikke tælle dem, som ikke tæller med. Sarkozys betegnelse "rakkerpak" om dem, som ikke tæller med, vidner om dette. Jeg går ud fra, at den optælling, som Sarkozy vil lave, kun handler om de "officielle minoriteter". Ikke om de uofficielle minoriteter (fx de ca. 500.000 papirløse arbejdere).
Jeg tror ikke, der er noget frigørende i selve optællingen, men du har ret i, at spørgsmålet om optællingen netop kunne give anledning til en problematisering af selve optællingens præmisser. Men er det ikke det, vi er i gang med? Vi har sådan set allerede set "fejlen" - politikerne behøver ikke vise os den.
Måske er opgaven NETOP at skabe "splittelse på tværs af raceskel"! Det handler om, at nogen tør allierede sig med minoriteterne (og gå imod dem, som bare vil tælle dem).
26. mar 2009 15:04
Ja!
"Splittelse på tværs af raceskel"! En fejl, som efter en forskydning netop griber en grundlæggende fejl som den politiske handling er rettet imod. Glimrende.
Det er selvfølgelig symptomatisk, at fejlens ophav ikke umiddelbart kan spores, fordi dr.dk ikke har angivet nogen skribent og sikkert bare har kopieret den fra et ukendt nyhedsbureaus anonyme meddelelser... Forskydningen var allerede igang.
26. mar 2009 17:34
når man nu er i gang, kunne man jo også tælle science fiction- og tegneserie-fans ... og filoffer ...