Det afgørende nej (der findes ikke aliens!)
31. dec 2007 15:04, CVA
Hvornår betyder nej egentlig ja? Det er et spørgsmål, der må angå alle, som interesserer sig for det modsatte køn, for autoriteter eller for regeringsdannelser. For hvornår betyder en forførende kvindes nej egentlig ja (hvornår skal man opfatte det som et ja for at vise det afgørende initiativ)? Hvornår skal ens forældres velmenende nej rent faktisk tolkes som et ja med modifikationer (og man vinder prædikatet ’en rask dreng’ netop ved at bryde det velmenende nej)? Og til sidst: Hvornår betyder en given regerings nej til et spørgsmål egentlig: "Vi siger nej og nej og nej til jeres anklager, men vi er rent faktisk trætte af at sidde på magten og ønsker at I tager over"?
Lad os på denne årets sidste dag affyre en tretrins-raket:
1. Året 2007 har været det år, hvor den siddende regering har sagt nej til mangt og meget og først og fremmest nogle meget væsentlige kritiske forslag. Den har sagt nej til en undersøgelse af grundlaget for Irak-krigen, og den har sagt nej til en afstemning om den nye Reformtraktat: Der er ikke noget at undersøge, og der er ikke noget at komme efter. Er den siddende regering træt? Man kunne godt mistænke den for at forsøge at afpresse det danske folks initiativ til den grænse, hvor det endelig slår igennem. Hvem kunne vide at regeringens taktik var så raffineret?
2. Et sted i et afsnit af X-files citerer den altid veltalende og overheadprojekter-argumenterende Fox Mulder den polske matematiker Jacob Bronowski: "That is the science: ask an impertinent question,and you are on the way to a pertinent answer" (Bronowski, The Ascent of Man, 1973). For sagen er selvfølgelig, at et nej afhænger af det spørgsmål man stiller. I de indledende sekvenser til hvert afsnit af X-files flimrer avisoverskriften 'Government denies existence' hen over skærmen. Men hvad er det egentlig regeringen benægter? I serien viser det sig altid at være dens eget magtmisbrug. Dette magtmisbrug afsløres dog netop ikke ved helt almindelige procedurer, men kun ved Mulders helt uvedkommende og irrelevante spørgsmål: Er det aliens regeringen benægter? Metoden til at få det afgørende nej er at stille et uvedkommende spørgsmål.
3. Ethvert nej forudsætter ifølge Freud en Bejahung. Det får hos Lacan den konsekvens at … ja, vi kan ligeså godt citere Dylan Evans: "Only after a thing has been symbolised (at the level Bejahung) can the value of existence be attributed to it or not (negation)" (Evans, An Introductory Dictionary of Lacanian Psychoanalysis, 1996). Det er ikke fordi, at vi hermed skal tilskrive regeringen viden om aliens, det snarere sådan at regeringen på en måde tvinges til at acceptere den funktion, som disse aliens har. Denne funktion går ud på at udvide rummet for symbolisering (der findes ikke aliens, men der findes fx nedslidt og ødelagt land ved navn Irak). Vi spørger til noget, der ikke er virkeligt, men åbner samtidig en anden af virkelighedens porte. Det er i denne forstand, at det moderne samfund overbyder det gamle græske: Ikke flere trojanske heste med deres velkendte hulrum, nej lad os udløse det afgørende nej med vore trojanske aliens.
