Ting, der ligner andre ting
18. jan 2008 09:25, CVA
En bekendt, nemlig poeten og rockmusikeren A.K. Hansn, sagde en dag til mig, at han ikke kunne lide "ting, der ligner andre ting". Anledningen var, at vi skulle spille et job nede i Kunstbygningen; det var delvis improvisation, og han havde til lejligheden medbragt et æggeur, så vi alle kunne vide, hvornår vi skulle stoppe med at spille. Der var bare det med det æggeur, at det var udformet som en tomat. Det kunne han ikke lide. Udtalelsen triggede mig lidt. Kunne han så lide ting, der ligner sig selv? Fx et æggeur, der var udformet som et æg (lidt et drillespørgsmål selvfølgelig)? Men ja, det var meget bedre, mente han. Han kunne bare ikke lide ting, der ligner andre ting.
Måske skal vi dog netop sige, at menneskelige samfund altid allerede er struktureret af ting, der ligner andre ting. Det var Prometheus, der ifølge den græske myte, stjal ilden fra Zeus ved at fragte den af sted fra de gudelige gemakker inden i en bambuspind. Man husker også historien om de græske malere Zeuxis (der maler et billede, der bedrager selv fuglene) og Parrhassius (der dog maler et billede, der bedrager Zeuxis), men den græske metafysik er i sig selv fuld af ting, der skjuler sig og fremstår som noget andet. Og vi er i dag langt fra færdige med disse tankegange. Det må være nok blot at trække en enkelt tråd, skal vi sige til kultserien Twin Peaks fx? "The owls are not what they seem" er et af de organiserende mottos i denne vigtige serie fra starthalvfemserne. Men beviset kan også drejes i retning af dagliglivet. Vi svømmer jo i ting, der ikke ligner sig selv. Allessi er et af de firmaer, der har tjent penge på det: En sæbedispenser, der ligner en forkølet mand, en vinoptrækker, der ligner en dame. Men der er mange andre eksempler. Fx madvarer: Pasta, der ligner bogstaver, spegepølse med ansigt, chokolade udformet som harer eller julemænd. Og lad os gå videre: Hvad skal man mene om pusser, der ligner hunde? Jeg husker, at min onkel engang var meget stolt over at have fået en "biltelefon" af sin søn: altså en telefon, der ligner en bil. Og hvad med grænsetilfælde, såsom kukure, globusser og børnelegetøj?
Lad os bare sige at ting, der ikke ligner andre ting, er meget svære at finde. Fortæl mig om en lampe, der ikke ligner andre lamper fx. Eller en flise, der ikke ligner andre fliser? Men måske er vi på vej ind i den menneskelige bevidsthed her? Er det simpelthen det, den menneskelige hjerne kan til hudløshed? Både at bedrage, gemme ting inden i andre ting, men dermed også ligne ting med andre ting, skabe sammenhænge, binde ting sammen i metaforklumper, ordne og strukturere. Heldigvis er udsagnet "ting, der ligner andre ting" tilpas tvetydigt: Mottoet for den menneskelige bevidstheds gøren og laden kan stadig godt hedde "at have med ting, der ligner andre ting at gøre". Der er i dette udsagn både plads til en forskel mellem forskellige ting, men netop en forskel, der strukturerer ting i forhold til andre ting og dermed skaber systemer af ting. Det er vel denne bevidsthedens arbejdsmåde (anticiperet af både Kant og Saussure), som i sidste ende skaber det kollektive resultat, som Lacan kalder "den symbolske orden".
Hvis man ikke kan lide ting, der ligner andre ting, så er man på vej til at blive filosof (er du der, A.K.?). Det er et sikkert tegn. Så er man nemlig interesseret i det, som undgår symbolisering. Det som Kant kalder das Ding-an-sich, det som Lacan kalder das Ding (og senere objet petit a), det som Derrida kalder la differance og det som Badiou kalder Begivenheden.
