Suppelogik med Bolleargumenter
9. nov 2007 15:40, CVA
Det er blevet foreholdt denne blogs skrivende og (selv)analyserende subjekt, at det ”lever af varm luft”, at det kommer med ”pik og pegepind”; man har endog stillet det retoriske spørgsmål, hvorfor dette subjekt ikke nøjes med at onanere dagen lang? Hvad angår onanien må det straks pointeres at denne blogs subjekt har valgt ikke at spilde sin sæd på jorden men at sublimere den, bringe den på binær form og udgyde den i det virtuelle rum, denne struktur af tegn som vi kalder internettet.
Hvad angår den varme luft har analogien nok en vis forklaringskraft: Den varme luft synes jo her at være stødt ind i den kolde luft, hvilket, som vi ved fra meteorologien, uundgåeligt vil medføre tordenvejr. Meningernes buldren har vi således allerede hørt, mens erkendelsens klare lyn fortsat lader vente på sig...........
Men lad os da gå videre med analogien: den varme luft siver opad, mens den kolde regreerer til et lavere stade. Det synes allerede bekræftet i diskussionen og er vist nok også en naturlov. Ville man nu modgå vor påstand og sige: ”Jeg kommer aldeles ikke med kold luft; jeg beskæftiger mig blot med den virkelige verden, modsat de Erasmus Montanusser, som (jeg forestiller mig) findes bag denne blogs ytringer!” da måtte det skrivende subjekt se sig nødsaget til at stoppe analysen øjeblikkeligt. Sådanne patienter er nemlig kun tilgængelige for ”suppelogik med bolleargumenter,” som det så smukt hedder. (S. Freud. Afhandlinger om behandlingsteknik. Reitzel 1992, s. 169)
”Men hvor vil I da hen med jeres selvgode plapren?” ville vedkommende sikkert respondere, og ”har I da ikke opdaget, at der er en verden derude, som behøver hjælp?”
Til dette måtte vi overveje to ting. For det første, at kravet om handling er et af de mest typiske tegn på modstand fra den analyseredes side, når man står over for at konfrontere et væsentligt element i sin egen bevidsthed og verdensopfattelse. Kravet om handling er her et tegn på at ville gentage frem for at erindre og tænke over sig selv. At ville omdirigere sin tænknings psykiske energi til handlingens udadrettede muskelenergi.
For det andet ville vi indvende, at dette (en internetblog) ikke er et medie som tillader handling men til gengæld er perfekt til tale og refleksion. Man kunne evt. overveje at gøre sig i talehandlinger, men som mange efterhånden har opdaget – Flemming Rose indbefattet – er det en svær boldbane at spille på. Meget hurtigt opdager man, at det medium man troede at besidde egenrådigt, allerede tilhører en masse andre, hvorfor enhver ytring rammer bredere, end man kunne have forudset. Lad os her konkludere, at en af vort subjekts talehandlinger på et tidspunkt har stødt nogle af sine læsere, hvilket ikke er meningen! og hvilket vi gerne undskylder for. Altså undskyld.
Til kravet om handling vil vi dog svare som The Judean People’s Front: ”Right! This calls for immediate discussion!”
