En effekt, der skaber sin egen årsag
12. sep 2008 09:00, CVA
I et interview på tv-kanalen ABC blev Sarah Palin i går spurgt, om hun ikke lige måtte vende skråen, da hun blev spurgt, om hun ville være vicepræsident-kandidat for John McCain. Var hun sikker på, at hun havde erfaring nok, at hun vidste nok om udenrigspolitik til pludselig at kunne stå med ansvaret som præsident for de forenede stater, osv.
Nej, svarede Palin, hun tøvede ikke et øjeblik: "Knowing that you cant blink, you have to be [...] so committed to the mission... the mission that we're on; reform of this country and victory in the war; you can't blink - so I didn't blink then, even, when asked to run as his running mate."
Med andre ord: Fordi Palins og McCains fælles mission kræver stor beslutsomhed og evnen til at bevare roen, tøvede Palin ikke et sekund, da hun skulle tage beslutningen om at deltage i den. McCain/Palin, og dermed deres fælles mission, eksisterede naturligvis først efter at hun havde givet McCain sit ja, men alligevel var det denne missions særlige egenskaber, der fik hende til at sige ja uden at blinke. Den særlige beslutsomhed, som McCain/Palin skal repræsentere, blev altså retroaktivt indskrevet i Palins beslutning om at påtage sig den opgave at repræsentere denne særlige beslutsomhed. Effekten skabte sin egen årsag.
Til hendes næste interview, kan man passende starte med at spørge: "Lyver du, eller er du lacanianer?"
