Smartlog v. II » Center for Vild Analyse » "Tysk Folkeparti"
Opret egen blog | Næste blog »

"Tysk Folkeparti"

8. jan 2010 10:37, CVA

På tv i aftes blev der sagt et meget stærkt ord. Et ord så stærkt, at journalisten, Kurt Strand, lige måtte synke en gang før han sagde det, mens han i luften imiterede et par afvæbnende gåseøjne. Det var ordet: Tysk Folkeparti. Ordet kom op i et interview med den herboende tyske tv- og radiojournalist Marc-Christoph Wagner, som var inviteret i studiet for at tale om den voksende islamdebat i Tyskland, der er opstået i kølvandet på angrebet på Kurt Westergaard.

Sagen er nu: Kan man virkelig forestille sig et Tysk Folkeparti? Kan man forestille sig et parti, der har afgørende indflydelse på den offentlige debat i Tyskland (herved har vi udelukket NPD), og som skælder ud på landets mere end otte millioner muslimer? Kan man forestille sig et parti med en stærk og karismatisk leder, som folk rent faktisk lytter til, og som kunne finde på at sige ting som: ”Der er kun én civilisation, og det er vores.” … eller: ”Muslimer i Koranen får at vide, at de gerne må lyve og bedrage, snyde og svindle alt det, de vil – så længe det ikke går ud over andre muslimer.” … eller: ”Jeg ønsker et tørklædefrit Tyskland.”

Kan man?

Kommentarer

  1. Carsten Agger
    8. jan 2010 19:49
    1

    Det er let at svare på: Det har man haft, og det var ikke en succes.

  2. Peer Aagaard
    9. jan 2010 12:48
    2

    Resten af verden ville kamme over af bekymring - og med god grund. Hvis Danmark var en stormagt, var der verdenskrig.

  3. Populisten
    10. jan 2010 13:54
    3

    Man kunne håbe på at et Tysk Folkeparti opstod. Det ville sætte nazi-kortet-kortet ud af funktion og derved gøre det muligt at spille nazi-kortet over for DF...

  4. Kimpo
    12. jan 2010 19:19
    4

    Den uendelige overfladiskhed trives desværre i denne blogs kommentarspor. Lad mig foreslå lidt debat:

    1) Hvorfor i alverden skulle man hævde, at der kun var en civilisation?

    2) Ville du, cva, få dårlige nerver, hvis Tyskland indførte demokratiet og gav folket mæle?

    3) Tror nogen helt ærligt der er mening i at overføre situationen i 30erne til idag (Agger behøver ikke svare, af 2 grunde).

  5. Kortet-kortet
    12. jan 2010 20:55
    5

    @ Kimpo

    Læs her: http://centerforvildanalyse.smartlog.dk/nazi-kortet-kortet-post192648

  6. CVA aka. Carsten Aggers spøgelse
    12. jan 2010 21:06
    6

    @Kimpo
    Jeg findes ikke, og kan således ikke svare på spørgsmål 2. Men jeg ville da blive umådeligt glad, hvis det, du foreslår i spørgsmål 1, skete. (Jeg er dog ikke sikker på, at vi er enige om, hvad det ville betyde.) Med hensyn til spørgsmål 3, så er der netop på denne blok ingen, som kan hverken sige til eller fra med hensyn til hvem der kan kommentere og hvornår. Selv ikke hvis de giver to grunde dertil. End ikke hvis de giver 2 grunde, men samtidig er så venlige, at de sparer andre læsere for besværet med at læse dem. Dette skyldes ikke så meget at der gælder bestemte regler herinde, som det skyldes, at der herinde (som overalt) hersker udbredt tvivl om hvem der er hvem.

  7. Kimpo
    12. jan 2010 22:31
    7

    Rimeligt, herr spøgelse.

  8. Jesper Madsen
    15. jan 2010 21:04
    8

    Det er meget en sidet bare at lave en henvisning til nazi-tyskland, og sige uha, forfærdeligt. Det er dårlige mennesker.

    Der er et problem med en del af de invandrere vi har og får i Europa. De har en offer rolle i manges optik, men der er en del af dem der ser sig selv som et herrefolk. En af de bedst sælgende bøger i mellemøsten er Mein Kampf, den bliver rykket ned af hylderne. Der er tydeligt klasseforskel på muslimer og ikke muslimer.

    At nogle danskere og nogle tyskere skulle få de samme tendenser er uundgåeligt. Den nemmeste løsning i verden er jo at sige "de andre er dumme, vi er bedre end dem, de må ikke være her".

    For at det kan lykkes at bo side om side, må der sluges kameler fra begge sider. Der må være plads til burka valg, men ikke burka tvang. Der må også være plads til kors, og for dem der ønsker den slags, hagekors og hammer og segl.

    Så længe det bliver ved drømmen om et bedre samfund, og snak om et bedre samfund, ved revolution/folkedrab eller andre hyggelige forseelser, så er det ok. Det er først når nogle "klaphatte" skrider til handling at det går over stregen.

    Vi har haft masser af forsøg med forskellige styreformer over hele verden. I et demokrati kan vi trøste os med at max 49% er utilfredse. :)

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website